Skolens og lærerens opgave

Vi kan ikke begynde at tale om lærerens og skolens opgave, uden først at se på indholdet i folkeskolens formålsparagraf.

”§1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.”

(Fra lovbekendtgørelse nr. 593 af 24. juni 2009).

Dykker vi ned i paragraffen, ses noget ganske interessant. I paragraffen er der fokus på læring, men der er fokus på to forskellige slags læring; elevernes uddannelse samt dannelse.

Ifølge Hans Jørgen Kristensen i bogen didaktik og pædagogik. At navigere i skolen-teori i praksis, er der en sondring mellem uddannelse og dannelse. Med fokus på elevernes uddannelse, skal vi som lærere uddanne dem til at kunne fungere på arbejdsmarkedet, så de kan bidrage til samfundets økonomiske opretholdelse og udvikling. Eleverne skal altså tilegne sig viden og kompetencer som konkurrencen efterspørger i en global økonomi. Med andre ord; eleven skal være til gavn for samfundet. (Kristensen 2011:21)

Ud fra dette perspektiv – er det så forkert at sige at elevernes læring er et produkt af vores undervisning? Egentlig ikke, hvis vi tager ”virksomhedsbrillerne” på.  Den viden som eleverne har, skal kunne måles i tests og målinger, herunder PISA – elevernes viden bliver kvantificerbart. Den kvantificerbare viden er den som virksomheder efterspørger.

Men er der noget galt i det? Jo, ser man eleven som noget der blot indgår i en større økonomisk global sammenhæng, mister vi noget værdifuldt ved eleven, nemlig elevens egenværdi. Udelukkende fokus på samfundets og den globale konkurrence samt de kompetencer som er så nødvendige for at samfundet skal fungere,  devaluerer vi eleven. Ud fra dette perspektiv, er nytteværdien større end egenværdien.

Men formålsparagraffen lægger også op til, at eleven skal dannes. Her kommer så elevens egenværdi ind i billedet; eleven er et menneske, som også skal lære at omgås andre i et globalt samfund i et medmenneskeligt sammenspil. Hvis vi tænker dannelse, må vi nødvendigvis også medtænke demokrati. Det lægger formålsparagraffen bl.a. også op til, hvilket kan ses i citatet fra formålsparagraffen.

 ”Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.”

(Fra lovbekendtgørelse nr. 593 af 24. juni 2009).

(Er endnu ikke færdigskrevet...mangler en del om demokrati).

 

Når vi ser på formålsparagraffen, ses skolens overordnede formål i den. Vores opgave som lærere er at kende, forstå og kunne forholde os til professionelt til den samt kunne arbejde ud fra den. Men hvad kendetegner en god professionel lærer?

En god lærer igangsætte , støtter og udfordrer lærerprocesser. Eftersom elevernes læringsprocesser er et centralt punkt for skolens virke og dermed også for vores undervisning, er det vores opgave som professionelle lærere at etablere læringssituationer som er baseret på den nyeste forskning. (Kristensen 2011: 21)
Som lærere skal vi besidde en didaktisk rationalitet bestående af en undervisningskompetence, en planlægningskompetence samt en reflektionskompetence.

Undervisningskompetencen går ud på, at kunne agere foran og mellem elever samt at kunne strukturere undervisningen. Planlægningskompetencen indebærer at man kan udføre et undervisningsprogram der har klare linjer mellem mål, indhold og form. Desuden skal undervisningen kunne evalueres i forhold til elevernes udvikling og udbytte. Den sidste kompetence, nemlig reflektionskompetence kræver, at man via didaktisk teori, kan begrunde hvorfor undervisningen er fornuftig i forhold til skolens formål og opgaver. (Brodersen 2012: 36) Man kan sige at undervisning med god rationalitet er lig med god og effektiv undervisning. Som det fremgår er lærerens opgave at give en god og effektiv undervisning. Sådan en undervisning kræver en didaktisk planlægning som består af følgende punkter

• analyse.
• vurdering.
• beslutning om undervisningens formål, mål, indhold og form set i forhold til elevernes forudsætninger og muligheder og i forhold til rammerne.
• evaluering.

(Brodersen 2008:34)

Begrebet faglighed er essentielt i denne kontekst. Faglighed ses i tæt sammenhæng med kommunikation, oplevelse, erfaring og forståelse. og ses desuden i klasseværelset

• når læreren er fortrolig med hans/hendes fag .
• når eleverne aktivt udveksler faglige begreber og metoder.
• når man hos den enkelte elev er tegn på at eleven tilegner sig viden og færdigheder.

(Brodersen 2008:26)
  

Bøger:
Kristensen, H. J., (2011): Didaktik & pædagogik – At navigere i skolen – Teori og praksis, Gyldendals lærerbibliotek

 Brodersen, Peter, Per Fibæk Laursen, Karsten Agergaard, Niels Grønbæk Nielsen, Frans Ørsted Andersen (2008): Effektiv undervisning – didaktiske nærbilleder fra klasserummet (København: Gyldendals Lærerbibliotek)