Planlægning af undervisning

Når jeg som lærer skal planlægge min undervisning, skal jeg huske på, at en god didaktisk planlægning beror på at der er en tydelig sammenhæng mellem undervisningens mål samt indholdsbeskrivelser til de aktiviteter, der skal føre til at målene bliver realiseret.
(Brodersen 2008: 124) Med andre ord; en god planlægning går ud på, at der er en tydelig og begrundet sammenhæng mellem mål, indhold og handlinger. (Brodersen 2008: 124)

Ifølge Nielsen omfatter didaktisk virksomhed to forhold, nemlig fortolkning og koordinering.

Det vil sige at min undervisningsplanlægning er så at sige en konkretisering af min fortolkning af de bestemmelser, der er for undervisningen i form af formål, mål og indholdsbeskrivelser. Derfor er det uhyre vigtigt, hvordan jeg som lærer fortolker disse formål, mål og indholdsbeskrivelser. Derfor skal jeg gøre mig nogle gode velovervejede didaktiske overvejelser når jeg planlægger min undervisning.

Men ikke nok med det. Min plan skal også afspejle at min undervisning er intentionel – med andre ord; de didaktiske overvejelser, herunder faglige og pædagogiske, skal kunne beskrive og udtrykke det jeg vil opnå med min undervisning. I forbindelse med at min undervisning skal være intentionel, mener jeg, at vi ikke kan komme udenom den tyske didaktiker Hilbert Meyer.

Meyer fokuserer på undervisning i skolen og i uddannelsessystemet med støtte i forskningen om undervisning, der bidrager hensigtsmæssigt til elevernes læring. Da den internationale forskning som Meyer har gennemgået er empirisk baseret, mener jeg at Meyers 10 punkter er nogle meget centrale punkter når man i sin planlægning skal efterstræbe en GOD undervisning. . Ud fra disse 10 centrale punkter, ses det at undervisning er en kompleks størrelse.

1.     Klar strukturering af undervisningen

2.     En betydelig mængde ægte læretid

3.     Læringsfremmende arbejdsklima

4.     Indholdsmæssig klarhed

5.     Meningsdannende kommunikation

6.     Metodemangfoldighed

7.     Individuelle hensyn

8.     Intelligent træning

9.     Transparente præstationsforventninger

10.     Stimulerende læringsmiljø   

 (Kristensen 2007: 104)

Den anden funktion min undervisningsplan har, er den pædagogiske og faglige koordinering af undervisningsaktiviteterne. De skal koordineres, så jeg undgår tilfældige og usammenhængende forløb.

 OBS! Jeg har taget opgaven op på ny efter at Lilian lagde opgaven ud på portalen. Derfor er der tilføjet yderligere materiale til dette faneblad.


 

Min tjekliste  til planlægning af undervisning.

ü Er der overensstemmelse med årsplanen?

ü Er der tydelige faglige mål/pædagogiske mål som er i over overensstemmelse med skolens formålsparagraf samt fagets mål/trinmål?

ü Hvordan vil jeg strukturer indholdet?

ü Hvad ved eleverne allerede om emnet: er det kendt eller ukendt?

ü Er min undervisning udfordrede samt afvekslende?

ü Hvordan vil jeg undervisningsdifferentiere?

ü Hvordan vil jeg evaluere min undervisning og elevernes læring?

Årsplanen er den overordnede plan, som udarbejdes i lærerteamet. Derfor skal der reflekteres og besluttes vedr. pædagogiske samt faglige forhold vedr. selve undervisningen i lærerteamet. Den overordnede undervisningsplanlægning i lærerteamet skal foregå både vertikalt og horisontalt. Her ses, at undervisningsplanlægningen rent faktisk starter ved udarbejdelse af årsplanen.

I min videre planlægning, skal jeg tænke over de 2 vigtige grundlæggende fænomener i undervisning, nemlig oplevelse og erfaring. Oplevelse er noget eleverne får og erfaringer er noget eleverne gør sig. (Brodersen 2008: 17)I den forbindelse peger Tyler på de oplevelser som mobiliserer elevernes interesse og letter elevens adgang til selvstændig tænkning. Desuden er de med til at organisere og reorganisere viden. Derudover er oplevelserne med til at skønne og tage stilling til noget (Brodersen 2008: 18) Disse oplever, kan også kaldes tilegnelsesoplevelser (Brodersen 2008:17) Disse tilegnelsesoplevelser skal sikre sig at eleven gør sig væsentlige faglige erfaringer, der peger ud over den oplevede aktivitet. Såvel oplevelse som erfaring, bidrager til forståelse og forståelse giver mulighed for nye oplevelser/erfaringer. Sagt på en anden måde; de oplevelser jeg giver eleverne i form af forskelligt indhold, måden jeg underviser på, skal være forståelige, spændende, motiverende så de tilegner sig ny viden.       

Det er vigtigt med en god struktur af indholdet. Hilbert Meyers 10 punkter er her utroligt centrale punkter, man som lærer kan følge.  

I undervisningsdifferentieringen skal jeg have fokus på den enkelte elevs læringsforudsætninger, herunder elevens fysiske, psykiske og sociale aspekter og samtidig betragte klassen som en helhed, hvor den enkelte er en del af sammenhængen. Når jeg differentierer, skal jeg have fokus på metoder og materialer, der både passer til klassen som helhed, men også på den enkelte elev.

Det er vigtigt at jeg som lærer, er selvkritisk for at kunne udvikle mig som professionel lærer. Når jeg evaluerer skal jeg have fokus på hvad der skal evalueres og hvordan jeg gør det. Formålet med evalueringen er også vigtig samt hvad evalueringen skal bruges til.

Den didaktiske relationsmodel viser de aspekter der er vigtige at fokusere på, når man som lærer skal være i stand til at rumme kompleksiteten i en undervisnings- og læringssitution. Modellen er både bred og helhedsorienteret. Derfor er den et godt redskab, når man skal planlægge en undervisning.